7. NOVEMBER 2023 Foredrag og Fællesspisning - Antistof og antiverden (LIVESTREAMING FRA ÅRHUS UNIVERSITET)

Fra 0,00 kr.

LIVESTREAM DIREKTE FRA ÅRHUS UNIVERSITET

Foredrag: Antistof og antiverden

Fællesspisning: Inden foredraget er der mulighed for at deltage i vores fællesspisning kl. 18. Pris pr. pers. 85 kr. excl. drikkevarer. Billet tilkøbes sammen med billet til foredraget.

Forelæser:  Jeffrey S. Hangst der leder ét af eksperimenterne på CERN, det fælleseuropæiske center for forskning i partikelfysik

Tid: Tirsdag den 7. november 2023, kl. 19:00 – 21:00. Mødetid: senest 18:45

Pladsreservation: Pladsreservation/Billet påkrævet og skal bestilles nedenfor.

Entré: gratis

Forelæsningsformat: Via live-stream direkte fra Aarhus

I de seneste år er fysikerne blevet i stand til at producere og studere antistof på måder som for få årtier siden blev betragtet som ren science fiction. Studier af antistof kan måske afsløre hvorfor stjerner, planeter og mennesker faktisk er til.

Ordet ‘antistof’ fremkalder ofte vilde forestillinger om fx dommedagsvåben eller energikilder til rumskibe. Men hvad er de videnskabelige facts om antistof?

I de seneste år er fysikerne blevet i stand til at producere og studere antistof på måder som for få årtier siden blev betragtet som ren science fiction.

Og hvorfor er der så stor interesse for dette gådefulde antistof? Fordi universet slet ikke burde eksistere. For da universet opstod ved Big Bang, burde der være skabt lige meget stof og antistof, og de ville tilintetgøre hinanden. Men antistoffet er pist forsvundet.

Studier af antistof gemmer måske på nøglen til at forstå hvorfor at fx stjerner, planeter og mennesker faktisk er til.

I foredraget vil du få en introduktion til fysikernes teori bag antistof og dernæst en dybere gennemgang af det eneste antistofatom som det er lykkedes forskerne at fremstille: antihydrogen. Antihydrogen, som også kaldes antibrint, er antistof-modstykket til det mindste atom i vores almindelige stofverden, hydrogen – hvis struktur Niels Bohr optrevlede for mere end 100 år siden.

Hvordan er antiverdenen? Har antihydrogen den samme struktur som hydrogen? Falder den opad eller nedad? Få svaret på disse spørgsmål i forelæsningen.

INFO OM LIVESTREAMING-FOREDRAG FRA ÅRHUS UNIVERSITET: Foredragene livestreames fra Søauditorierne i Universitetsparken, Aarhus Universitet til biografer, biblioteker, folkeuniversiteter, kulturhuse, foreninger, forsamlingshuse, gymnasier, skoler, spisesteder mv. i en lang række byer i Danmark og udlandet.

Der er fri entré til de fleste foredrag.

Et foredrag varer typisk to timer inkl. en pause midtvejs på 20 minutter samt en session til slut hvor forelæseren svarer på udvalgte spørgsmål indsendt af publikum under foredraget via SMS og Twitter. Nogle forelæsere svarer tilmed efterfølgende skriftligt på de spørgsmål som der ikke var tid til at besvare under foredraget.

Du kan kun opleve foredragene mens de afholdes og kun på de lokationer som er vært for foredragene. Foredragene bliver altså ikke tilgængelige på nettet efterfølgende.

1
+
Tilføj til kurv

Tid: 19:00 - 21:00 (dansk tid).

Jeffrey S. Hangst leder ét af eksperimenterne på CERN, det fælleseuropæiske center for forskning i partikelfysik som ligger ved og under Alperne. Hans forskergruppe, ALPHA, har de seneste år opnået en række gennembrud – dels i at fremstille og fange antistof i form af antihydrogen, dels i forståelsen af om hydrogen og antihydrogen opfører sig ”ens” og adlyder de samme fysiklove. Ifølge de nuværende teorier bør de være perfekte spejlbilleder af hinanden. Forskerne håber på at ALPHA-eksperimentet ved CERN i løbet af 2023 kan give svar på spørgsmålet: ”falder antistof opad eller nedad?”.