GRATIS ENTRÈ. TIRSDAG 12. NOVEMBER 2024 Foredrag "Fortidens og fremtidens vilde natur" (LIVESTREAMING FRA ÅRHUS UNIVERSITET)
LIVESTREAM DIREKTE FRA ÅRHUS UNIVERSITET
Foredrag: Fortidens og fremtidens vilde natur
Entré: GRATIS
Forelæser: Rasmus Ejrnæs, professor i biodiversitet - Hans Henrik Bruun, professor i økologi - Anne Eskildsen, ph.d. i biologi og naturrådgiver.
Tid: Tirsdag den 12. november 2024, kl. 19:00 – 21:00. Mødetid: senest 18:45
Pladsreservation: Pladsreservation/Billet er ikke påkrævet men kan bestilles nedenfor.
Forelæsningsformat: Via live-stream direkte fra Aarhus
Mange dyre- og plantearter er i disse år i tilbagegang – men hvornår begyndte nedgangen og hvad er årsagerne? Lær naturens spilleregler at kende for bedre at komme de truede arter til undsætning.
I disse år er mange dyre-, plante- og svampearter i massiv tilbagegang eller allerede uddøde – både i Danmark og i mange andre lande. Men hvornår begyndte nedgangen og hvad er årsagerne? Hvordan kunne mange planter og sommerfugle alligevel finde levesteder i middelalderens danske kulturlandskab – fx side om side med landbruget? Truslerne mod den vilde natur er menneskeskabte, men vi mennesker har også nøglen til at vende tilbagegangen til fremgang.
I aftenens foredrag vil du høre tre eksperter fortælle om årsagerne til den vilde naturs tilbagegang og om mulighederne for at vende udviklingen.
Du vil i foredraget få indsigt i naturens spilleregler – herunder de naturlige økosystemer i Danmark – da det at kende naturens spilleregler er en del af løsningen som vil for alvor give plads til de truede arter.
INFO OM LIVESTREAMING-FOREDRAG FRA ÅRHUS UNIVERSITET: Foredragene livestreames fra Søauditorierne i Universitetsparken, Aarhus Universitet til biografer, biblioteker, folkeuniversiteter, kulturhuse, foreninger, forsamlingshuse, gymnasier, skoler, spisesteder mv. i en lang række byer i Danmark og udlandet.
Der er fri entré til de fleste foredrag.
Et foredrag varer typisk to timer inkl. en pause midtvejs på 20 minutter samt en session til slut hvor forelæseren svarer på udvalgte spørgsmål indsendt af publikum under foredraget via SMS og Twitter. Nogle forelæsere svarer tilmed efterfølgende skriftligt på de spørgsmål som der ikke var tid til at besvare under foredraget.
Du kan kun opleve foredragene mens de afholdes og kun på de
Tid: 19:00 - 21:00 (dansk tid)
- Rasmus Ejrnæs, professor i biodiversitet, vil tage dig med tilbage til vores dybe forhistorie til en tid hvor planeten endnu myldrede med store eksotiske dyr – blandt andet huleløver.
- Hans Henrik Bruun, professor i økologi, vil være din guide på en tidsrejse gennem det historiske landskab, som var domineret af blomster- og insektrige enge og overdrev med bredkronede træer, og gennem 1800-tallets industrialisering af landbrug og skovbrug.
- Anne Eskildsen, ph.d. i biologi og naturrådgiver, vil tage dig helt frem til nutiden, hvor biodiversiteten er presset, men hvor flere aktører melder sig på banen i kampen om at skabe bedre forhold for den vilde natur i Danmark. Hør Anne fortælle om en række naturforbedrende projekter der allerede er søsat eller planlagt rundt om i Danmark – både initiativer hos private borgere, hos myndighederne og hos store og små erhvervsvirksomheder.